0 I Blog

Sommerferie ræs

De sidste 4 somre har jeg været frivillig på Roskilde Festival. Før jeg havde været på Roskilde 1. gang, var min stærke overbevisning at det var IKKE noget for mig- så prøvede jeg det og blev en del klogere hehe Jeg ELSKER Roskilde. Med et godt telt og godt selskab så er det en fantastisk måde at starte ferien på.

Nogle af de ting jeg virkelig holder af, det er at være sammen med dem jeg godt kan li. Når man oftest ses over en kop kaffe eller fest eller slet ikke tager sig tid, men her lever vi sammen i 10 dage og har en masse fede oplevelser sammen. Noget andet jeg er vild med på Roskilde, er den musik-opdagelse jeg altid kommer ud på. Jeg planlægger altid hvad jeg gerne vil høre- jeg når det sjældent hehe men så opdager jeg en masse andet musik, jeg ikke har hørt før. Det er fedt! ( De sagde på Roskilde at 12 % af festivalgæsterne aldrig når til musikpladsen.) haha… Det synes jeg er en sjov fact- Der bliver holdt nogle gode fester og er det helt særlige fede ved Roskilde- Der er altid fest og du er velkommen. Dem der gjorde størst indtryk på mig i år var Bogfinkevej!  De har en fed energi, jeg bliver helt glad af deres musik.  

 

Det var dog mindre fedt at det var så vådt og mudret, jeg havde mudder i numsen af at bare gå.. og jeg havde rosin-tær i en uge…   haha :))

Efter jeg havde været på Roskilde, tog jeg med min datter til Sverige og tilbragte nogle dage i Halland. Det øsede ned næsten alle dage vi var afsted så vi fandt de gamle brætspil frem og regnjakkerne. Selvom vejret ikke inviterede til det, så bragte vi en del tid i skoven. Til min store overraskelse så var der sket en masse siden vi sidst var der. Der var lavet en gyngebro og en lækker terrasse tæt på åen og træningsfaciliteter inde midt i skoven. Lokalsamfundet havde gået sammen og sponsoreret tiltagene– fedt fedt fedt…. Jeg kan rigtig godt li den tanke! 

 

 

Da vi vendte hjem fra Sverige tog vi nogle dage til Bornholm for at besøge familie og høre musik. Det er 2. år i træk vi holder ferie der og jeg må ærligt indrømme at jeg bliver mere og mere vild med øen. Det åbne hav, de små havne og duften af ny-lavede bolcher & røgeri blandt de små bindingsværkshuse. Det er simpelthen så hyggeligt!

Min datter er stor fan af Christopher, som spillede på Gæsten, et lille spillested i Allinge. Der er super meget god dansk musik på Bornholm løbet af sommeren- Gæsten har en 5 uger lange spilleliste. De har havnefester, Jazz Festival og et musikhus med udendørs koncerter og underholdning. Der sker virkelig noget på den lille ø!

 

Sidste uge af min datters skoleferie, var jeg en uge på Svejbæk feriekoloni med en flok store skolebørn og min datter. Jeg har selv været på kolonien da jeg var barn, så det var sjovt at være tilbage, bare som pædagogen- det bragte en masse gode minder frem. Kolonien ligger et super lækkert sted, lidt uden for Silkeborg by, omgivet af vand og skov- skønt sted!! Så var jeg heldig at være afsted med nogle super fede pædagoger.   

Hvad har I lavet i løbet af sommeren? er der steder I vender tilbage til hvert år?

 

You Might Also Like

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar